Blåt vand og grønne mål

Næstved Havn anløbes årligt af op til 150 fragtskibe, der skal betjenes med lastning og losning. Under mottoet ’Et grønt knudepunkt for fremtiden’ sker der i disse år en løbende udskiftning af havnens maskiner for at give alle fragtskibene den bedste oplevelse og samtidig spare på CO2-regnskabet.

Næstved Havn har mere end 80 års historie og beskæftiger i dag 11 personer. Og de har travlt. Nogle gange også med opgaver, de fleste nok ikke tænker over. Det gælder eksempelvis det timelange arbejde med at spule asfalten på kaj-arealet helt ren, før man kan losse glas fra skibene. Der er nemlig store krav til kvaliteten af glasset, der skal videre til en af havnens kunder Ardagh Glas. Højst 20 gram urenheder for hvert ton glas i visse tilfælde. Rensningen foregår ved at grabbe store vandmængder op fra havnen og dermed spule asfalten ren.


Med kran og havnevand vaskes kajen helt ren, så der kan losses glas uden at forurene produktet.

Nyt, grønt fokus
I de seneste år har havnen også arbejdet på at få et nyt fokus. Et fokus i en mere grøn og bæredygtig retning. Et af tiltagene er at udskifte den ældste mobilkran fra 2006, der bruger betydeligt mere diesel end den nye, som havnen får leveret i foråret 2022. ”Det glæder vi os meget til”, udtaler havnedirektør Flemming Bach – ”Den gamle Sennebogen-kran repræsenterer et udviklingsniveau inden for bæredygtig effektivitet, som er langt fra de maskiner, der produceres i dag”, fortsætter Flemming.

Den helt store miljøgevinst er dog opnået ved et andet nyindkøb: En Barford stakketransportør. Den blev leveret af CBS Wearparts i januar 2022 og har allerede givet betydelige reduktioner i både tid og energi. ”Før læssede vi altid af på kajen, og så kørte en gummiged i pendulfart mellem kajen og bunken, hvor materialet skulle opbevares. Det tog tid og kostede på både diesel og CO2-regnskabet”, fortæller Flemming Bach. ”I dag bruger vi den nye stakker, så snart det er muligt, og bruger dermed betydeligt mindre energi”.

Det samme gælder, når havnen skal laste et skib. Her bliver den mobile Barford kørt i stilling, og så bliver der læsset af i fødekassen på kajen, hvorefter transportbåndet fragter materialerne direkte op i skibets lagerrum.


Der bliver sparet meget tid, diesel og CO2-aftryk, når stakketransportøren hjælper til med lastningen.

Processen med at finde en stakketransportør, der levede op til havnens krav strakte sig over det meste af efteråret 2021, hvor den blev sendt i licitation.

”Vi endte med at vælge en Barford stakketransportør fra CBS Wearparts. Ikke kun fordi vi her fik det rigtige produkt til opgaverne men også fordi, vi oplevede en ægte og oprigtig interesse for at levere præcis det produkt, der matchede vores behov”, pointerer Flemming Bach og fortsætter: ”Casper fra CBS Wearparts viste stor kompetence og kom med værdifulde indspark til, hvordan maskinen skulle udstyres og hvorfor. Den rådgivning er virkelig noget, vi har fået gavn af”, afslutter Flemming Bach.


Havnedirektør Flemming Bach og hans 10 kolleger har rigeligt at se til. I disse år med stor fokus på at sikre en mere bæredygtig drift af havnen.

Ny havn og flere grønne løsninger…
Næstved byråd har besluttet, at erhvervshavnen skal fraflytte de bynære arealer, men den endelige placering og havnens udformning er fortsat uafklaret. Imidlertid er det sikkert, at temaet om bæredygtighed kommer til at fylde meget i planlægningen af en ny og moderne erhvervshavn. Det gælder ikke mindst brugen af maskiner.

Mere om Næstved Havn?
Hvis du er blevet nysgerrig på at lære Næstved havn bedre at kende, kan du besøge www.naestvedport.dk.

Mere om den effektive stakketransportør
Stakketransportør, Barford LFT80 – læs mere.

 

Publiceret 22. marts 2022

  •  
    Logo1
    Logo5
    Logo3
    Logo2
    Logo4
    Logo6